Når vi har dåb, så oplever vi en lille opstandelse. For vi drukner ”Den gamle Adam” og opstår som nye rensede mennesker, der er blevet døbt med vand og Helligånd.
Mange, der er i bedsteforældregenerationen, har læst Frederik Paludan-Müllers bog »Adam Homo«. Det er en gammel klassiker. Adam Homo betyder »mand« eller »menneske« i dobbelt forstand, på hebraisk og latin.
»Adam Homo« er historien om barnet, der vokser op og udvikler sig fra et uskyldigt og videbegærligt menneske til et forfængeligt menneske – den handler om mistet uskyld.
Det er et livsvilkår for mennesker, at vi mister uskyld, men i dåben får vi den mistede uskyld igen. Helt i bibelens begyndelse, i 1. Mosebog er der fortællingen om Adam, der blev skabt af Gud. Gud former Adam af ler og blæser sin livsånde ind i ham.
Adam er blevet symbol på det, der går galt mellem os og Gud, fordi han overtrådte den eneste regel, der var i Paradisets have og spiste den forbudte frugt. Menneskeheden mistede sin uskyld med Adam.
Det, der er forkert mellem os og Gud, det skal væk, og derfor siger vi, at Adam drukner i dåben… det er en lille død. Især efter at vi har afskaffet fuld neddykning, men kun hælder tre håndfulde tempereret vand på hovedet af den, der skal døbes. Men symbolikken er der! Og symbolsk oplever vi altså i dåben en lille død og en opstandelse: vi kommer ud af dåben som mennesker, hvor det, der adskiller os fra Gud er blevet vasket væk og ”druknet”.
Vi får lov til at komme ud af dåben, uskyldige igen, og med Helligånden til at vejlede os og være os nær. Ny-rensede i dåben. I dåbsritualet bliver det udtrykt som, at vi får ”syndernes forladelse”.
Dåben er et lille opstandelsesmirakel i vores liv. Vil du læse om opstandelse i Bibelen, så læs gerne Johannesevangeliet Kap. 11, 19-45. Det handler om en dødeopvækkelse. En af Jesus´ venner, Lazarus bliver syg og dør, og bliver lagt i graven. Men Jesus vækker ham fra de døde og han kommer ud af graven igen, lyslevende.
Eller du kan læse påskeevangeliet om Jesus, der ikke er at finde i sin grav påskemorgen. Det finder du i Matthæusevangeliet Kap. 28, vers 1-8.