Dåben.dk

Kirkernes tilbud efter dåben

Efter dåben er der ved folkekirkerne i Helsingør kommune en række tilbud til dig og dit barn. Tilbuddene varierer dog fra kirke til kirke, men du kan finde hjemmesiden på din lokale kirke her og orientere dig om de lokale tilbud. Skulle du ikke finde de oplysninger, du leder efter, så ring til dit lokale kirkekontor og spørg.

Babysalmesang - som er et musikalsk tilbud til småbørn og deres forældre. Babysalmesang stimulerer barnets udvikling, samtidig med, at det giver forældre på barsel en anledning til at være sammen andre nybagte forældre, der bor i nærheden. Det er ikke nødvendigt at være god til at synge for at melde sig, barnet nyder mors/ fars stemme.

Børnesalmesang – for de lidt større børn, fra 1-2 år. Er gerne udenfor arbejdstid.

Minikonfirmander – Udbydes på forskellige klassetrin i de forskellige kirker, men til børn, der går i 2. – 4. klasse.

Børnegudstjenester/familiegudstjenester – ofte med noget hyggeligt samvær bagefter over lidt mad eller en bolle

Kor – der er flere kirker, der har kor, nogle har pigekor, andre drengekor. Er der ikke kor ved din lokale kirke, kan du søge optagelse for dit barn i koret i en af de andre kirker. Her kan du høre hvordan Domkirkens drengekor synger: 

Konfirmander – I Helsingør foregår konfirmationen i 8. klasse. Opskrivning på dit lokale kirkekontor.

Helsingør Familietjeneste – Et tilbud på tværs af alle kirkerne i Helsingør Kommune. Der er ikke en hjemmeside, men en facebookprofil. Her kan du gratis låne en dåbskjole, se dem her. I kan komme til spiseaftner, byttemarkedet, udflugter – og er dit barn mellem 5 og 12 år, kan det komme med på en kirkelejr i sommerferien.

FDF - Man kan løbende melde sig ind i FDF. Kontakt kredsleder i Helsingør Lene Jacobsen på leja.jacobsen@gmail.com. Læs lidt mere om FDF ved at klikke her.

Læs også