Forleden kørte jeg i min bil på vej til Nygård, da en behagelig stemme i radioen fangede min opmærksomhed, det var en samtale mellem to, der udspillede sig på P1, og det handlede lidt om lykke og den behagelige stemme sagde de kloge ord: lykken er ligesom altid noget der sker pludseligt og på denne dag, midt i det dryppende forår, var det lige det, jeg havde brug for at høre og jeg blev faktisk ramt af et lille strejf af lykke dér i min bil på vej på Esrumvej.
Og sådan er det ofte; at vi vågner op, når nogen sætter ord på en sandhed vi egentlig godt kender, men som ligesom har forputtet sig.
Det er noget af det Kirken kan.
På kirkebænken
Når vi mødes i Kirken en søndag morgen og døren står åben og måske er der forårssolen, der laver lange morgenskygger og vi har vores kære på kirkebænkene og de, der er gået i Kirke på netop denne søndag sidder også klar. Så mindes vi om, at fællesskabet er et af fundamenterne for vores dagligdag og vi mindes om den kærlighed, der er i familien til den lille ny, hende eller ham, der bæres op ad kirkegulvet og mødes af alle de øjne fulde af ømhed og omsorg.
Vi mindes om, at vi har brug for hinanden og vi mindes om det fællesskab, vi har med de mennesker, der tager del i vores liv.
Og så mindes vi om det større fællesskab, det der rækker ud over familie og venner, det kristne fællesskab, som er det, der gør, at vi kan mødes i Kirken og så på en klangbund af næstekærlighed.
Og vi mindes om det helt store fællesskab, som er det at være menneske, skabt og elsket i Guds billede, som en blandt milliarder på denne grønne jord.
Ved døbefonten
Og så sker der noget ved døbefonten. Der tegnes et lille bitte kors for den lilles ansigt og for den lilles bryst og gudfar eller gudmor bliver bedt om at svare bekræftende på trosbekendelsen og han/hun skal også sige ja tak, på den lilles vegne, til at blive døbt i den kristne tro og så øses vand på hovedet tre gange, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.
Alt dette, dåbens ritual, bliver en iboende sandhed hos jeres lille barn, at hun/han er elsket af Gud og af mennesker, og denne sandhed, dåbens, bliver hos den døbte resten af livet, som et ord fra Gud om, at uanset hvor besværligt og til tider mørkt, livet kan være, så er du altid ramt af dåbens vand, af dåbens velsignelse og de gyldne dråber vil lyse i dig både i lyse tider som i mørkere.
Påmindelsen
Og selvom vi ikke til daglig går og tænker på, at vi er døbt, så kræver det bare en lille påmindelse i ny og næ, for at vi vågner til den sandhed: at som menneske er du altid er omfavnet af den kærlighed, der mødte dig netop i dåben.
Og trænger du til at blive mindet om det, så står de smukke Kirker landet over og kan være din påmindelse. Eller kirkeklokker, der ringer, kan være din påmindelse, eller måske et ord eller en sætning, du hører på tv eller i radioen, måske i bilradioen.